TRIVSEL OG FORANDRING



Børn i alle aldre har brug for omsorg, nærværende voksne, positiv opmærksomhed og rolige rammer. I opvæksten er hjernen under udvikling, hvilket skaber behov for, at man i familier, børnehaver, skoler og fritidsliv løbende justerer og finder frem til, hvordan det gode liv ser ud. Mit fokus er på de udfordringer, som opstår og ikke mindst på, hvordan man løser dem. Jeg har særlig interesse indenfor børneneuropsykologien og har stor erfaring indenfor ADHD og høj begavelse.  

Jeg arbejder med det ene ben i psykologisk viden og det andet ben i hverdagens praktik. Faglig viden bliver til praktiske forandringer, som både børn, unge, forældre, pædagoger, lærere og psykologer let kan bruge i deres hverdag. I alt mit arbejde er det vigtigt for mig at se bredt på de berørte parters liv og vigtigt at du føler dig mødt, som den du er. Sammen skaber vi et trygt udgangspunkt for at lave de nødvendige forandringer hos dig selv eller i familien. 

Jeg er godkendt specialist i klinisk neuropsykologi med børn og unge og tilbyder samtaler med børn (fra 12 år), unge og voksne, forældrerådgivning (børn i alle aldre), funktionsudredninger af børn og unge (6-17 år), supervision, gruppeforløb, oplæg og kurser. 




Jeg er autoriseret af Dansk psykolognævn og medlem af Dansk Psykologforening. Jeg er underlagt de fælles nordiske regler om etik og tavshedspligt.