TRÆNING I COMPASSION (TIC)

MINDFULNESSBASERET INTERVENTION TIL PSYKOLOGER OG ANDRE FAGPERSONER

TIC er et 8 ugers evidensbaseret forløb, udviklet af Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet, hvor man træner compassion som en kvalitet til at finde balancen imellem overinvolvering og underinvolvering i sin egen og andres lidelse. Træningen er på dette hold målrettet personligt udviklingsarbejde for psykologer og andre fagpersoner, som hver dag forholder sig til det svære i andres liv. Du får mulighed for at kigge indad og forholde dig aktivt til det, du selv bringer ind i din faglige rolle. 

I forløbet træner man compassion via øvelser, ny viden og refleksioner. Meditationer er et element i de enkelte undervisningsgange og en daglig hjemmetræning undervejs i forløbet. 

PRAKTISK INFORMATION

Som en færdiggørelse af min 2 årige uddannelse ved Dansk Center for Mindfulness afholdes dette gruppeforløb som mit praktikum til certificering ved Compassion Education Alliance. Prisen er væsentligt nedsat og forløbet optages til supervisionsformål. 

Forløbet lever op til Dansk Psykologforenings kriterier for personlig udviklingsarbejde og kan godkendes til specialistuddannelsen som 15 timers mindfulness baseret intervention

Vi mødes 8 tirsdage fra tirsdag d. 23. april til tirsdag d. 11. juni i tidsrummet kl. 14.00-16.00 i 

Psykologhuset Perspektiv

Frederiksgade 79, stuen

8000 Aarhus C

Pris 2000 kr (momsfrit)  (pris fremadrettet 4800 kr.)

Gruppestørrelse max. 8 deltagere (75% psykologer, læger samt anden relevant akademisk faggruppe, max 25% andre faggrupper (sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere mv. )



Jeg er autoriseret af Dansk psykolognævn og medlem af Dansk Psykologforening. Jeg er underlagt de fælles nordiske regler om etik og tavshedspligt.